Jesper Matthias Andersen

Jeg har ét simpelt og helt igennem meningsfuldt “hvorfor”: Jeg vil gerne hjælpe dig.

Ikke som en eller anden smart sætning.
Men fordi jeg selv ved, hvordan det er, når kroppen og hovedet larmer, når man ikke kan finde ro, og når man føler sig som en puslespilsbrik, der aldrig helt passer nogen steder.

Jeg er vokset op med ADHD. Som barn og ung følte jeg mig forkert – hele tiden. Som om jeg var for meget, og alligevel aldrig nok.
Mit nervesystem kørte på overarbejde. Jeg var i kamp og flugt uden pause. Jeg havde svært ved at mærke mig selv – og også svært ved at mærke andre.

Det sætter spor. Det gør det stadig. Men det har også gjort mig til den behandler, jeg er i dag. For jeg forstår, hvad du står i – fordi jeg selv har stået der.

Min vej ind i kropsterapien kom efter en arbejdsulykke, som elektriker hvor jeg faldt ned fra en stige og ødelagde foden. Jeg lå sygemeldt i 8 måneder og var ved at miste både håbet og troen.
Jeg havde prøvet alt muligt – og lidt til – før jeg endelig landede på briksen hos en Body SDS-terapeut.

Og ja, jeg var skeptisk. Jeg havde ikke tænkt mig at blive forløst af lidt tryk og bevægelse.
Men så skete der noget. Ikke bare med foden og benene – men med hele mit system.
Det begyndte at give slip. Jeg kunne trække vejret lidt dybere. Jeg kunne mærke mig selv. Jeg kunne mærke noget, jeg ikke havde mærket længe: En frihed, fra smerten 

Da jeg rejste mig efter ottende behandling, var det, som om nogen havde drejet mit indre puslespil. Brikken passede pludselig. Og jeg vidste det: Jeg skal være kropsterapeut.

Efter en operation i mine ben stod jeg ugen efter – stadig med krykker og forbindinger – i Parken i København og begyndte min 3-årige uddannelse som Body SDS-behandler.
Jeg var på vej hjem til mig selv. Og jeg har ikke kigget mig tilbage siden.

Mit arbejdsliv i dag passer perfekt til mit hoved og min krop. Jeg er selvstændig – og det betyder, at når du ligger på briksen, så er det dig, jeg er sammen med. 100%. Jeg har roen. Jeg har værktøjerne. Og jeg har historien, der gør, at jeg forstår mere, end du måske selv får sat ord på.

I mange år spurgte jeg mig selv: “Hvorfor skulle jeg have ADHD?”
I dag er svaret klart:Fordi jeg kan hjælpe dig, der har det som jeg havde det.

Og hey – bare rolig. Det hele behøver ikke være tungt og dybt og indadvendt.
Vi må godt grine. Det gør jeg tit. Der er masser af energi i min behandling – og der er plads til både det skæve, det skøre og det sårbare.

Jeg bliver ved med at lære, udvikle mig og rydde op i mit eget system. Ikke fordi jeg tror, jeg skal fikses. Men fordi jeg gerne vil gå vejen sammen med dig – ikke foran dig.

Mit navn er Jesper.

Jeg er Body SDS kropsterapeut med speciale i ADHD.
Og jeg glæder mig virkelig til at møde dig.

 

Min klinik

Velkommen til Klinik Sorø – Kroppen i Balance

Livet består af mange små og store øjeblikke, og det er vigtigt at have det godt – både i kroppen og sindet – så kan vi være til stede og nyde dem.
Hos mig er du i trygge hænder, og her mødes du med omsorg, nærvær og professionalisme.

Min vision med klinikken er at skabe et roligt og indbydende rum, hvor du som klient altid føler dig set, hørt og godt tilpas.
Her stræber jeg efter at give dig en behandling, der tager udgangspunkt i netop dine behov – med fokus på at skabe balance, velvære og fornyet energi.

Klinikken åbnede den 5. juni 2023, og her arbejder jeg med Body SDS kropsterapi – en helhedsorienteret behandlingsform, der forener det fysiske, psykiske og mentale.
Her vil du opleve at du som klient kan føle dig velkommen, lyttet til og godt behandlet. Enhver behandling tager udgangspunkt i den bedst mulige løsning for dig, for kun gennem dialog med dig kan vi finde frem til den rigtige løsning i dit tilfælde.

Klinikken er beliggende i moderne og lyse lokaler i hjertet af Sorø midtby med gode parkeringsmuligheder – også for handicappede.

Når du kommer, kan du tage dig enten noget varmt eller koldt at drikke i vores fælles imødekommende venteområde mens du venter på din behandling.

Din komfort og tryghed er højt prioriteret – både under selve behandlingen og i forhold til hygiejne og klinikkens drift. Du skal blot medbringe dig selv.
Alle lagner, tæpper og betræk bliver udskiftet og vasket dagligt, og lokalerne rengøres jævnligt for at sikre høj standard og et sundt behandlingsmiljø.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen – Give dig kvalitetsbehandling i trygge hænder på din vej mod Balance I Kroppen

Sorø – Kroppen i Balance

CVR-nr 42476927
Rolighed 7B
4180 Sorø
Tlf. 61 50 01 05

Sociale medier

Åbningstider

Mandag 08.00 – 17.00
Tirsdag 08.00 – 17.00
Onsdag 08.00 – 17.00
Torsdag 08.00 – 17.00
Fredag 08.00 – 15.00
Lørdag Lukket
Søndag Lukket
Mandag 08.00 – 17.00
Tirsdag 08.00 – 17.00
Onsdag 08.00 – 17.00
Torsdag 08.00 – 17.00
Fredag 08.00 – 15.00
Lørdag Lukket
Søndag Lukket

Sociale medier