Kropsterapi – Når der bliver ro i kroppen, bliver der ro i hovedet 

 

Hvad er kropsterapi?

Kropsterapi er en alternativ behandlingsform, der fokuserer og bygger på forståelsen af at fremme kroppens fysisk, psykisk og mentale sundhed.
Når kroppen spænder, påvirker det vores tanker og følelser – og når vi er pressede enten fysisk, psykisk eller mentalt, kan det sætte sig som smerter og ubehag i kroppen.
Kropsterapien er en nænsom og for nogle kan det også opleves som en direkte, helhedsorienteret behandlingsform, der hjælper kroppen med at finde tilbage til balance.

I en session vil du som klient blive bedt om at være bevidst om din krop og dens signaler, mens der bliver arbejdet med at frigøre spændinger og ubalancer i kroppen.
Det  er en måde, der giver plads til at slippe spændinger, finde ro og skabe fornyet energi. Samtidig lærer du at lytte til din krops signaler, så du bliver bedre til at forstå og respektere dine egne behov.

 

I vores moderne og hurtige samfund

Er det helt i orden at have travlt, have en masse at lave, og foretage sig en masse, så lang tid du har ressourcerne til det. 

Men mange af os lever i et i så højt tempo, hvor vi kan opleve at komme længere væk fra os selv, og stress, tanker og kropslige spændinger kan sætte sig som uro, smerter eller træthed, og det påvirker os mere, end vi ofte lægger mærke til.

Når vi hele tiden har for travlt, aktiveres kroppens stress-system, mange mærker travlhed og bekymringer fysisk: skuldrene ryger op, kæben spænder, og vejrtrækningen bliver overfladisk. Disse spændinger kan føre til hovedpine, nakke- og rygsmerter eller en generel følelse af uro i kroppen.

Når tempoet bliver for højt, lever vi ofte “i hovedet” – vi tænker på det næste møde, næste opgave, næste gøremål. Vi mister kontakten til kroppen og nuet, hvilket kan skabe en følelse af at være frakoblet os selv og en mangel på nærvær til os selv og andre. 

 

Hvad kan kropsterapi hjælpe med?

Kropsterapi kan være en effektiv behandlingsform, uanset om du oplever mange forskellige typer af problemer, fysiske eller mentale udfordringer – eller om du bare ønsker at passe bedre på dig selv. Det er vigtigt at vælge en kvalificeret Body SDS kropsterapuet.
Blandt andet kan det:

Lindre stress, angst og uro ved at berolige nervesystemet og frigøre spændinger.

Afhjælpe fysiske smerter og skader – både akutte og kroniske, fx muskelspændinger, hovedpine eller ledsmerter.

Styrke din kropsbevidsthed, så du bliver mere nærværende og i kontakt med dig selv.

Øge dit overskud og din livsglæde – mange oplever mere energi og bedre søvn efter behandling.

Skabe balance mellem krop og sind, så du lettere kan håndtere hverdagens pres.

 

Hvordan foregår en behandling?

En session er altid tilpasset dig og dine behov. Jeg kombinerer forskellige teknikker, som fx Pulserende massage til afslapning og smertelindring, manuel behandling, akupressur.
Samtale om, hvad der fylder, fysisk, psykisk og menalt og hvordan du oplever din krop, så vi sammen kan finde årsagerne til dine udfordringer.

Mange beskriver behandlingen som en kombination af dyb afslapning og ny energi. Det kan føles som at få skuldrene sænket og kroppen til at ånde frit igen.

Kropsterapi er ikke en erstatning for lægelig behandling, men kan være et godt og trygt supplement, der styrker både dit helbred og dit velbefindende.

Kropsterapi som supplement 

Du kan have gavn af kropsterapi, hvis det er:

Dig der lever med stress eller mange tanker og ønsker mere ro.

Dig der døjer med smerter, spændinger eller skader.

Dig der føler dig udmattet eller drænet og savner mere energi.

Dig der ønsker at forstå din krop bedre og skabe balance i livet.

Kropsterapi handler i bund og grund om at give dig selv omsorg og plads til at være dig. Når du tager hånd om din krop, og der bliver ro, bliver der også det i hovedet. 

Mange oplever, at regelmæssige behandlinger giver en markant forbedring i både humør, overskud og livskvalitet. Det er en investering i dit velvære – både her og nu, og på den lange bane.